Spring til indhold
RasmusTT logo
Messevideo — kundecase filmet til Foderteknik og vist på messestanden på Agromek
Messevideo · hele Danmark

Messevideo der stopper de besøgende

Film til storskærmen på jeres messestand — lydløst loop, tydelig grafik og optaget i 4K. Samme optagelser klippes også til LinkedIn før messen og til hjemmesiden bagefter. Fast timepris på 700 kr., fra 3.500 kr. for 1–2 timers optagelse.

Video til messestand

Fire ting en god messefilm skal kunne

I har investeret i standen, skærmen og dagene på messen. Videoen er det, der får folk til at sænke farten — men kun hvis den er lavet til en larmende hal, hvor man har få sekunder til at fange blikket.

01

Det lydløse loop

Bevægelse, stærke billeder og korte tekster, der fanger blikket på tre meters afstand i en larmende messehal.

02

Før, under og efter

Samme optagedag giver loop til standen, teasere til LinkedIn inden messen og længere film til web bagefter.

03

Skarpt på storskærmen

Optaget i 4K og leveret i præcis det format og den opløsning, jeres skærm eller LED-væg kræver.

04

Klar til tiden

Planlagt efter messedatoen, så filmen er godkendt og ligger klar på USB i god tid før standen bygges op.

Cases

Messevideo i praksis

Foderteknik — kundecase filmet til Agromek

Foderteknik — Agromek 2024

4 kundecases filmet med interview og drone hos landmænd. Klippet som kort loop til messestanden på Agromek og i længere versioner til hjemmeside og sociale medier.

Læs casen om video til maskinbranchen
Pris

Hvad koster en messevideo?

Fast timepris på 700 kr. + moms. En enkel loop-video starter ved 3.500 kr. for 1–2 timers optagelse inkl. redigering. Flere cases og versioner til stand og SoMe lander typisk på 5.600–8.400 kr. Du får altid et fast tilbud, før vi går i gang.

FAQ

Spørgsmål om messefilm

Hvad koster en messevideo?

Jeg afregner efter én fast timepris på 700 kr. + moms. En kort loop-video til messestanden tager typisk 5–7 timer inkl. optagelse og redigering, altså 3.500–4.900 kr. for 1–2 timers optagelse. Skal der flere cases, locations eller versioner til både stand og sociale medier, får du et fast tilbud inden vi går i gang. Transport afregnes efter statens takst.

Skal en messevideo have lyd?

Som udgangspunkt nej. Messehaller er larmende, så en messefilm skal fungere helt uden lyd: stærke billeder, bevægelse og korte tekster, der kan læses på afstand. Har I et mødehjørne eller en skærm med høretelefoner, kan vi lave en version med speak eller interview også.

Hvor lang tid før messen skal vi gå i gang?

Helst 4–8 uger før messestart. Så er der tid til planlægning, optagelse, redigering og korrektur — og til at klippe teasere, I kan poste på LinkedIn i ugerne op til messen. Har I travlt, kan en enkel loop-video ofte leveres hurtigere.

Hvor lang skal en video til messestand være?

En loop-video til standen fungerer bedst på 30–90 sekunder, så den gentages ofte, og forbipasserende fanger budskabet inden for få sekunder. Længere case- eller produktfilm på 2–4 minutter kan køre på en skærm i mødeområdet eller bruges i samtaler.

Hvilket format skal videoen have til skærmen?

Typisk 16:9 i 4K eller Full HD til almindelige storskærme. Har I en stående skærm, LED-væg eller et særformat, leverer jeg i præcis den opløsning og det format, standbyggeren oplyser — fx som MP4 på USB klar til loop.

Kan messevideoen genbruges efter messen?

Ja, det er en stor del af værdien. Fra samme optagedag får I både loop-versionen til standen, korte klip til LinkedIn og Reels før messen og længere versioner til hjemmesiden og salgsmøder bagefter.

Kan du også filme på selve messen?

Ja. Jeg dækker gerne messedagene med stemningsbilleder, produktlanceringer og korte kundeudtalelser på standen — klippet til hurtige SoMe-opslag samme dag eller dagen efter.